Jeg har valgt at elske tomaten. Hovedpersonen.
Dens historie er lidt ligegyldig, den kommer langvejsfra. Nuff said..
Tilhører natskyggefamilien, og lige præcis den plantefamilie er kendt for at være temmelig giftig. Faktisk er alle dele af planten giftig, lige undtagen bærrene. Faktisk er kernerne også giftige, men de ryger lige igennem systemet, så ingen grund til bekymring der!
Det er så bærrene, vi spiser. De fås i alle former, og faktisk også farver. Men for overskuelighedens skyld, så handler det her mest om de røde. De er til at finde, og de gule, grønne og bæ-brune, dem skal man ikke købe. Dem skal man selv lave - dem fra hylden smager crap og af Holland. Holland ligger under havet.
Men de ser sådan her ud, når de kommer fra en ordentlig avler til et ordentligt marked:
Den her sommer har jeg stort set kun beskæftiget mig med 3 slags. Cherry- , bøf- og standardtomat.
Først, cherrytomaten. Lille, sød, udviklet i Israel i slutningen af 70'erne. Og ja, i Israel dyrker man den her på friland - det bliver de bedre af. Således IKKE i Danmark. Her bruger vi fosile brændstoffer i stedet for at tænke os om!
Cherrytomater smager altså godt. Okay, kig på dem, og du ved inderst inde godt at det her et industriprodukt, at de er en designet variant af noget originalt, for der findes ikke noget så ensartet i guds fri natur. Men de smager altså godt!
Og de egner sig ubetinget godt til at langtidsbage i ovn. Ovn på 100-120 grader, ned i et smurt fad, dryp lidt olie over, smid et par kviste rosmarin over - og ind med dem i en times tid. De falder sammen, kollapser en hel del, men bliver endnu sødere end før. Fantastisk tilbehør til - alt! God til ost, bøf og spag bol.
Så er der den her:
Bøftomaten. Jep. Den er nærmest umulig at finde i Danmark, men umagen værd. Den er faktisk ikke særligt sød, bare stor, fast og saftig. Lad være med at forveksle den med en stor, rund tomat. Det er ikke det samme. Den rigtige har masser af små krinkeltkroge og varierende former. De er bare ikke ens, og meget langt fra den perfekt runde cherrytomat.
Jeg har ikke ananashonning, og orker ikke at lave det. Men mindre kan gøre det, for det handler bare om syre og sødme. Så tag lidt sherryeddike, tilsæt almindelig dansk honning i en lille gryde - kog ind til en smule før tjærestadie. Tag en pensel, smør det på tomaterne. Bag dem. Jeg har lavet det et par gange hen over sommeren, og hver gang er det den vildeste smagoplevelse. Sødme og syre.. tror ikke man kan fucke det up? Har lavet det som eneste tilbehør til en bøf. Ret vildt!
Men den bedste tomat er altså den her. Den helt almindelige, runde og røde - hovedingrediens i verdens bedste salat:
Altså en helt universel frugt, men tag nu for pokker og køb dem modne. De skal være bløde, dufte syrligt og have den der helt særlige tomatduft. Hvis de ikke har det, så lad dem ligge i vinduet et stykke tid. Tomater skal være lune, ikke kolde.
Den helt rigtige måde at lave dem her på, involverer et faktisk et helt land. Inden man går i gang er man nemlig nødt til at tage til Italien. Når man er landet, så gå ind i den nærmeste Coop eller Carrefour. Eller endnu bedre - find en lille, lokal butik.
Køb en pose modne tomater, og se hvor ujævne de er i størrelsen. Bemærk duften, mærk hvor bløde og varme de føles. Gå videre til køledisken, og køb en mozarella. Køb den, der koster 3 euro, og er lavet af bøffelmælk. Lige lidt mere spark i den version. Videre, find en god olivenolie. Og til sidst tilbage til grønsagerne, og så en stor krukke med helt grøn, spændstig og sprængfarlig basilikum. Man kan som regel dufte den 4-5 meter væk.
Resten er let. Tomat i skiver, ikke for tynde, så falder de sammen. Ikke for tykke, så kløjs man i dem. Ned i et fad, i et lag. Og kun et lag! Alt andet er blasfemi. Ovenpå bruger man fingrene til at trække små strimler af mozarellaen. Man skærer ikke mozzarella. Den er lavet af tynde lag ost, der vikles op, så bare vikl den ud igen!
Dæk tomaterne med små og store ujævne strimler af moden, klæbrig mozarella di buffalo. Riv et bundt basilikum af. Læg hele blade basilikum på, så det passer til antallet af planlagte bidder. Dryp små smukke dråber olivenolie ovenpå. En fingerspids salt over, ikke noget med balsamico eller andre unødvendige løjer. Den eneste salat, der virkelig sparker røv, står allerede foran dig!
Insalata Caprese. Så simpelt, og dog så komplekst!
Men den var aldrig blevet til noget uden en god, moden og varm tomat!
Musik, der passer til Caprese? Sidst hørte jeg Grinderman og har prøvet med Iggy Pop og Stooges. Går ikke! Man skal finde noget mere subtilt. Goran Kajfes, Svampified...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar