Der er undtagelser, faktisk har jeg efterhånden fundet en del undtagelser. Her i København kan man næsten altid stole på Cofocos kæde af gode, solide bistroer. En af dem får i low down på her.
Trois Cochons, Værnedamsvej.
Stemningen er ligesom slået an, når man passerer slagterbutikken "Kød & Co" på vej til de tre små grise. I det hele taget er Værnedamsvej et sted hvor vellevned trives.
Så det er meget passende, at der også ligger mindst en god bistro her.
I juli var menuen svær at overse - man kunne få et stort skaldyrsfad for 350 kroner pr person. Okay, her kunne man dælme blive snydt. På Bornholm kan man fx dårligt få en røget sild for de penge, og flere steder i Jylland ved jeg positivt at skaldyrsfad ikke har bevæget sig længere end rejer i glas med tusind øer. .
Men ikke her. Bare lige et kort overblik over indholdet til 2 mennesker.
KÆMPE fad fyldt med is kommer ind. Og jeg mener kæmpe! Faktisk så stort at jeg ikke kunne se min medspiser. Til gengæld blev jeg så nedstirret af hundredvis af små, sorte rejeøjne! Garneret med masser af sort-blå muslinger, jomfruhummer, og en krukke med en røre af krabbe. Den vender vi tilbage til.
Strategisk placeret på hver side 2 x 2 østers. Fine, mellemstørrelse, og serveret korrekt med rødvins-vinaigrette. Så er man ligesom i gang.
Okay, vi var gået i gang. Fik også et glas tør cava, som gik direkte over i en nogenlunde Pinot Grigio. Jeg har fået en del Pinot Grigio på det sidste, og den her var klart dårligere end 5-7 euros vine fra den lokale Coop i Piemonte. Men fuck, vi var der ikke for vinen, men for at få noget at spise.
Østersen var nu væk fra kanten af fadet, hen over toppen lå der en flok hele jomfruhummere. Kogte, fine, og lige præcis nok til at man har fået den fine smag af jomfruhummer i munden.
Nu er der ligesom kommet lidt mere overblik over bordet, så det viser sig der står 2 forskellige slags mayo på bordet. En lækker aioli, og en almindelig, serveret i nogen meget fine sylteglas. Og sørme om ikke der også står en kurv med meget, meget lækker surdejsbrød, komplet med smør. Her skal man passe på brødfælden!
Midt på fadet, der ikke er blevet synderligt mindre, står der en lerkrukke med en krabbecocktail i. Lækkert taskekrabbekød, rørt op med citron, estragon og en to-tre andre ting. Vildt lækkert og nok til temmelig meget brød. Der er kun et sted i verden det fås bedre, og det er i Galicien. Her rører men krabbekød sammen med det tykke krabbefedt, der sidder på indersiden af skallen, tilsætter lokal hvidvin, og serverer. Faktisk er lige den ret, sammen med grillede knivmuslinger og en lokal ting, der hedder Percebes, de eneste grunde man behøver for at emigrere til lige den del af Spanien.
Og som underlag ligger der så lige de der små hundrede lækre, kogte rejer.
Der er INTET der kan slå fornemmelsen af at tage en reje, hvergang man er i tvivl om hvad man gerne vil have. Eller lige tage en blåmusling eller to, mens man funderer om der skal aioli eller bare mayo på som underlag?
Efter en hel evighed måtte vi give fortabt. Vi kunne ikke spise op! Det sker meget, meget sjældent at jeg levner, men det var nødvendigt her. Ud røg fadet med mindst 50 rejer rejer, en jomfruhummer på toppen og en røvfuld muslinger.
Til gengæld kunne vi nu se hinanden - stor fordel, når det næste man hører er, om man vil have creme brulee nu, eller om lidt.
Det blev så om lidt. Til gengæld kunne der så helt sikkert ikke presses mere i maven.
Alt i alt en virkelig fed oplevelse. Jeg har aldrig fået skaldyrsfad i Danmark, simpelthen fordi jeg ikke vil betale en halv månedsløn for det. Her fik vi det for 350 pr person, inklusiv dessert.
Det er total sommerlig livsglæde at man ikke kan se over et fad med de lækreste symboler på koldt vand, sommer og sol. Og så lige skylle det ned med en god cava, og en rimelig hvidvin.
Jeg skal tilbage, så snart Trois Cochons har fadet på menuen igen!
Ps: tjeneren spurgte faktisk om vi ville have et stykke grillet foies gras først. Godt vi sprang over. Pinligt at smide et halvt fad af havets guld ud til rotterne!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar